Interessegrupper

Formelle

Genre-grupper

Medie-grupper

Andre grupper

Anmeldelse

Little Miss Nobody

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.17

Little Miss Nobody
Tegneserieroman af Oskar K og Rasmus Bregnhøi
Branner og Korch 2008
92 sider (hardcover), 179 kr.

Little Miss Nobody

Der er gået mode i 'graphic novels', tegneserier der i format og indhold tenderer mod de mere anerkendte og litterære romaner i ren tekst. En af de første danske er Little Miss Nobody, skrevet af Oskar K (et pseudonym for Ole Dalgaard) og tegnet af Rasmus Bregnhøi, der har en fortid som børnebogsillustrator.

Historien foregår i bunden af samfundet, blandt narkomaner, drankere og hjemløse. Hovedpersonerne er gadedrengen Schniff, hvis primære fornøjelse er at sniffe lightergas, og den blinde frelserpige Lilith, hvis førerhund bliver kørt over af en mystisk ambulance med slukkede lygter. Schniff tilbyder sig selv som førerhund for den kønne Lilith, og da de tager til et nedlagt baneområde for at begrave hunden, finder de et skelet af en ung pige (titlens lille frøken ingenting), der tilsyneladende er myrdet og skaffet af vejen. Det korrupte politi synes ikke særligt interesseret i drabet, så det umage par tager på sig selv at løse gåden, godt hjulpet af Liliths synske evner. Deres jagt på sandheden fører dem godt omkring i byens skyggesider, blandt andet til Fagin, hentet direkte fra Oliver Twist.

I lighed med mange amerikanske graphic novels er denne tegnet i sort/hvid med gråblå skygger. Det virker som et signal om at dette altså ikke er kulørt, men skal tages alvorligt. Dette signal understøttes af tegnestilen med grove og grimt karikerede figurer og klaustrofobiske miljøer, der virker som en blanding af mange europæiske storbyer. Stilen minder en smule om ting, man har set hos andre danske tegnere som Teddy Kristiansen og Ole Comoll, men (synes jeg) en del mindre vellykket.

Jeg har det lidt sådan, at hvis nogle prøver alt for meget at komme til at virke seriøse, så er det måske fordi deres historie er for tynd og uinteressant til at fungere som underholdning. Det er desværre tilfældet her. De 92 sider er hurtigt læst, da der er ganske få tegninger på en side, nærmest som i en Jumbobog. Drabsmysteriet er i virkeligheden ret uinteressant, og sideplottet med gangstere og en korrupt politikommisær kommer ikke rigtig nogen vegne. I hvert fald ikke i dette bind, men der er planlagt to mere i serien, der bærer fællestitlen Lilith i underverdenen.

Bogen er trykt rigtig flot, på kraftigt papir og med stift omslag. Det er desværre omtrent det eneste pæne, jeg kan sige om Little Miss Nobody, der bedst kan karakteriseres med tre ord: Prætentiøs, uskøn og uinteressant.