Interessegrupper

Formelle

Genre-grupper

Medie-grupper

Andre grupper

Anmeldelse

Silver Surfer: In thy name

Anmeldt af Kent Damgaard i Himmelskibet nr.18

Silver Surfer: In thy name
Marvel Comics, Trade Paperback
Skrevet af Simon Spurrier og tegnet af Tan Eng Huat

Silver Surfer: In thy name

Fordelen ved science fiction er, at man kan rejse meget langt væk i tid og rum, bare for at få et andet perspektiv på den verden vi lever i her og nu. Kulturkampe kan visualiseres på en måde der gør dem relevante for os på en anden måde end når vi får dem serveret som floskler og soudbites fra politikere der forsikrer om at de kun har vort eget bedste i tankerne.

Konflikten mellem natur og kultur kan genfindes i “Verden er skov” eller “Grøn” og de der går rundt med følelsen af at de seneste års konflikter i mellemøsten handler om andet og mere end masse-ødelæggelsesvåben kan kigge på Frank Herberts klassiske Klit.

Sidstnævnte er relevant at bringe på banen når man kigger på Silver Surfer historien In thy name som nu er tilgængelig i trade paperback- format. Klit handler om sammenstødet mellem kulturer og om messias-figurer og hvor de kommer fra.

Silver Surfer har i årevis væres Marvels bud på en messias-figur. Ikke bare startede han som budbringer for Jack Kirbys bud på en gammeltestamentelig gud i form af Galactus, han blev også senere sat i scene som den noble modstander til Mephisto, Marvel universets bud på en bibelsk djævel.

I starten af In thy name er Silver Surfer søgt ud i nye kroge af universet, men der er åbenbart visse ting som følger surferen lige meget hvor han søger hen. Et tilsyneladende normalt, ihvertfald i science fiction-forstand, møde med en flok organ-stjælende pirater fører til mødet med Amacollective kulturen, avancerede og fredfyldte og så Brekkverdenen, ikke avancerede men religiøse og lette at ophidse.

Her trækkes linjerne op på en i vore dage meget bekendt måde. På den ene side har man den religiøse kultur der trods en voldsom fortid ikke kan give slip på sin higen efter en ekstern entitet som men kan tilbede og give ansvaret for sin tilværelse. På den anden side har man den lige så velmenende kultur der er orienteret om fremskridt og oplysthed, og som ikke tøver med at påtvinge de andre stakkels uoplyste kulturer sine værdier.

Silver Surfer vikles ind i konflikten mellem de to kulturer og finder sig selv både som messias for den ene og irritationsmoment for den anden, men også som den der tror sig selv oplyst nok til at kunne løse op for den underlige blanding af dysfunktionel afhængighed og konflikt der er mellem de to kulturer.

Skal man tro vore politikere, så er kulturkampen, ganske som den kolde krig allerede ovre og vi har stort set vundet. Når man har læst In thy name sidder man derimod tilbage med følelsen af at Brian Mikkelsen og hans åndsfæller kun er en enlig bølge i et større hav der et kort øjeblik brydes mod stranden og kaster skumsprøjt mod os andre.