Cafeaften med besøg fra Sverige

Lige ovre på den anden side af Øresund har de også foreninger for fantastik. En af dem er Malmöfandom, der ligesom os jævnligt har cafemøder. På cafemødet d. 2/12 kommer nogle af medlemmerne forbi vores cafeaften på Cafe Asta, Valby Langgade 62 (i Valby). Kom og diskuter fantastik, fandom og alt muligt andet med dem.
Cafeaftenerne var oprindeligt hver den 2. og den 20., men på grund af lidt sparsomt fremmøde valgte vi at koncentrere os om cafemøderne den 20. Men møderne den 2. er bestemt ikke aflyste permanent – hvis der er en anledning, eller hvis nogen har lyst, holder vi også de møder. Som for eksempel nu til december.
Dagen efter, lørdag d. 3/12, har vi i øvrigt den årlige julefrokost. Der er allerede ved at være fyldt op, men prøve eventuelt at høre på Facebook eller i forummet om det er muligt at komme med.

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.