Himmelskibet og fremtiden

På dette års generalforsamling blev det besluttet at Himmelskibet fra 2018 skal udkomme elektronisk. Årsagen er følgende: Af de penge vi får ind på kontingent, går omtrent halvdelen til trykning af Himmelskibet og halvdelen til porto for at sende Himmelskibet ud til medlemmerne. Trykkeudgifterne har ikke ændret sig væsentligt de sidste mange år, mens portoen bare stiger og stiger. Det betyder dels, at vi kun i meget begrænset omfang har råd til andre udgiftskrævende aktiviteter end Himmelskibet, dels at vi jævnligt må sætte kontingentet op. Så for at undgå flere kontingentstigninger end den vi havde for kort tid siden, og for fremover at kunne bruge penge på andre spændende ting end Himmelskibet, må vi undvære Himmelskibet på tryk. Det vil sige – ikke helt.

Ligesom mange andre medlemmer, er vi (dvs. bestyrelsen) selvfølgelig kede af at vi ikke kan få en rigtig papirudgave af Himmelskibet mere. Så vi har lavet en slags kompromis: Hvert år vil der komme en trykt bog-udgave med det bedste fra foregående års udgaver af Himmelskibet, samt noget bonus-materiale. Den bliver naturligvis trykt og sendt ud til medlemmerne. Desuden vil vi have mulighed for at lave andre udgivelser, så som antologier og fagbøger. Så hvis du er udstyret med en indre redaktør og/eller udgiver, og har en ide til en fantastisk udgivelse, så kontakt bestyrelsen. Vi vil også meget gerne have nye redaktører eller gæsteredaktører til det nye elektroniske Himmelskibet og til den årlige opsamlings-bog.

De nærmere deltaljer om format på det nye Himmelskibet, om kontingentet skal sættes lidt ned igen o.s.v. er ikke besluttet endnu. Men indtil videre fortsætter vi året ud med samme kontingent, samme Himmelskibet.

Dette indlæg blev udgivet i Foreningen Fantastik, Himmelskibet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.