Interessegrupper

Formelle

Genre-grupper

Medie-grupper

Andre grupper

Nekrolog

Stanislaw Lem 1921-2006

Af Flemming R.P. Rasch, marts 2006

Stanislaw LemHvis man spørger danskere om de ved hvem Stanislaw Lem er, vil man enten få at vide at det aner de ikke, eller også noget med om ikke det var ham polakken (eller måske russeren) som skrev ’Solaris’. Det kan være folk har set en af de to film der er lavet over ’Solaris’ eller måske har de endda læst bogen. Men ellers er han ret ukendt. Sært nok, i betragtning af at Polen er vores naboland, og at Stanislaw Lem er en af Polens mest kendte forfattere. Kun to af hans bøger er oversat til dansk.

Nu er det så desværre ikke spørgsmålet om hvem han er, men om hvem han var, man skal stille. Stanislaw Lem døde i Krakow i Polen den 27. marts 2006. Han blev født i Lvov i det daværende Polen i 1921, søn af en læge. Lem skulle selv være læge, og startede også på lægestudierne. Men i stedet blev han så forfatter. I det meste af hans voksne liv boede han i en del af verden, som var domineret af Sovjetunionen, og på mange områder var isoleret fra resten af verden. På trods af de negative sider af den isolation, gav det ofte anledning til at ting udviklede sig på sin egen selvstændige måde. Sådan var det også med Lem. Måske på grund af sin naturvidenskabelige baggrund, kastede han sig over science fiction genren, og skrev sine bøger delvist upåvirket af udviklingen i den overvejende amerikansk science fiction tradition. Det kom der noget meget originalt science fiction ud af, for Lem var både en meget talentfuld forfatter, og også en meget dybsindig teoretiker. I ”Summa Technologiae” fra 1964 beskriver Lem i detaljer hvordan han forstiller sig at den teknologiske fremtid vil være. Og i mange artikler og bøger skriver han om sin personlige opfattelse af hvad science fiction er og bør være: Et forsøg på at forudsige fremtiden, bragt på litterær form.

Stanislaw Lems forfatterskab spænder meget vidt. Der er humoristiske små historier om rumpiloter, filosofiske fabler om robotter og også mere ’space opera’-agtig science fiction om actionmænd, der skal klare sig ud af indviklede problemer. I ’Solaris’ ser man et af Lems store temaer udfoldet, selv om det i filmatiseringerne er blevet nedtonet. Dette tema er menneskets begrænsede evne til at forstå universet. Samme tema så man under den postmoderne bølge hos for eksempel en forfatter som J.G. Ballard. Her går alting i opløsning på grund af manglende mening i universet. Sådan er det slet ikke hos Lem. Lems hovedpersoner bliver i stedet klar over at de ikke kan forstå det hele, men de prøver stadig at forstå så meget de kan. Hvor det typiske postmoderne plot starter med et forsøg på at skabe sammenhæng, der efterhånden mislykkes, hvorefter det slutter med rationalitetens totale sammenbrud, er der hos Lem i stedet en stigende fascination over hvor mærkelig universet er, der slutter af med en nogenlunde venden tilbage til status quo. Man kunne også sige at den postmoderne fortælling er barnets ubegrænsede trang til at forstå, der afsluttes med en opgiven, når nu man alligevel ikke kunne begribe det hele, hvor Lems fortællinger er den voksnes grundige efterforskning, som ender med en erkendelse af at man kun kan få et begrænset indblik i virkeligheden.

Ikke at jeg derved vil nedgøre Ballard og andre. Og netop det med at kritisere andre forfattere kom Lem galt af sted med. Baseret på vistnok dårlige oversættelser af et udvalg af vestlig science fiction, var Lem på et tidspunkt stærk kritisk overfor stort set alle andre science fiction forfattere. Det kom til nogle alvorlige skænderier i 1970’erne. Lem fortrød dog senere at have kritiseret blandt andet Phillip K. Dick, efter at have læst hans ’Ubik’, men holdt fast i sin generelle holdning, at det meste af det science fiction der skrives er dårligt. Man kunne så tro at Lem var sur over at dårligere forfattere kunne sælge flere bøger end ham selv. Men det er næppe tilfældet: Han er en af de bedst sælgende ikke-engelsksprogede science fiction forfattere i verden. Lem var simpelthen vred over at det, han så som den bedste af alle litterære genrer, blev misbrugt så groft af andre forfattere.

Man gætter det måske ikke, hvis man kun har set ’Solaris’ filmen eller filmene, men Lem var overbevist ateist. For ham var det slut når det var slut. Det vil derfor være ret upassende at komme med bemærkninger om hvordan det vil gå ham i det hinsides. Vi kan som heltene i hans historier kun være kede af at det er slut, men skal også være klar til den næste opgave. Som for eksempel kunne være at få læst noget mere af Lem. Man kunne jo starte med ’Solaris’, hvis man af en eller anden grund ikke skulle have læst den. Her følger vi Kris, der bliver sendt til den mystiske planet Solaris, som forskerne uden held har forsøgt at forstå, siden før han blev født. Jorden har nu mistet kontakten med det sidste hold af forskere.

Eller man kunne læse noget helt andet, ’Fremtidskongressen’, hvor en af Lems ofte brugte hovedpersoner – rumpiloten Ijon Tichy - trækkes gennem en historie, hvor der leges lige så meget med virkelighedsopfattelsen som i de bedste af Phillip K. Dicks historier. I mindre doser kunne man tage samlingen ’Cyberiaden’, dybsindige og samtidig sjove små fabler med robotter som hovedpersoner. Skulle nogen få lyst til at læse nogle af Lems mere teoretiske tekster, kan dele af ’ Summa Technologiae’ findes på nettet i engelsk oversættelse: www.frankpr.net/Lem/Summa/contents.htm. Ligesom Lems øvrige forfatterskab er bogen så rig på tanker og ideer, at det stadig er interessant læsning, selv om der er gået over 40 år siden det blev skrevet. Lems officielle hjemmeside er: www.lem.pl.