Interessegrupper

Formelle

Genre-grupper

Medie-grupper

Andre grupper

Artikel

Hvad slags musik er spaceopera?

Af Klaus Æ. Mogensen

Er cyberpunk når Sex Pistols går på internettet? Og steampunk når de udsættes for damporgel? Er space opera når astronauter synger Wagner i brusebadet? Og er en utopi i familie med en okapi?

Når man snakker science fiction og fantasy, flyver det ofte gennem luften med navne på mere eller mindre bizarre undergenrer, og det kan undertiden være svært at hitte rede i hvad disse undergenrer egentlig dækker. Det prøver denne artikel at råde bod på ved at give en kort forklaring på hvad de mærkelige navne for undergenrerne egentlig dækker.

Inden jeg går i gang med undergenrerne, er det måske på sin plads at give en kort beskrivelse af fantastikkens hovedgenrer. Der er ikke tale om fuldt nøjagtige genredefinitioner, men om tommelfingerregler der kan bruges til at se forskel på dem.

  • Fantastik (eller "de fantastiske genrer"): Fiktion der, til forskel fra realismen, foregår i en verden der på afgørende punkter adskiller sig fra det man normalt er (mere eller mindre) enige om er virkeligheden.
  • Science fiction (sf): Fantastik hvor forskellen fra virkeligheden er forsøgt rationelt forklaret: Det kan komme til at ske eller kunne være sket uden at man behøver blande overnaturlige fænomener ind i det.
  • Fantasy: Fantastik hvor forskellen fra virkeligheden er helt eller delvist baseret på virkeliggjorte mytologiske eller overnaturlige elementer.
  • Surrealisme: Fantastik hvor forskellen fra virkeligheden har metaforisk eller symbolsk karakter.

Nogle vil sikkert undre sig over fraværet af horror i denne liste over hovedgenrer. Det er fordi horror er en genre der er karakteriseret af en følelse (rædsel) snarere end ved sit forhold til virkeligheden. Horror kan være science fiction, fantasy, surrealisme eller realisme og falder derfor inden for de ovennævnte hovedgenrer.

Men nu til listen, der er sorteret alfabetisk snarere end efter betydning (hvilket under alle omstændigheder ville være ekstremt subjektivt). Listen giver ikke et fuldt billede af fantastikkens tematik, idet den kun medtager undergenrer der er udbredte nok til at have fået selvstændige betegnelser. Det vil fx være vanskeligt at placere værker som Robert A. Heinleins Stranger in a Strange Land eller Christopher Priests The Inverted World i nogen af de nedenstående kategorier.

  • Alternate History: Historier der foregår i verdener hvor verdenshistorien har haft et andet forløb end det faktisk var tilfældet, fx at aksemagterne vandt 2. verdenskrig eller at vikingerne koloniserede Nordamerika. Sammenlign med secret history. Historikere kalder denne disciplin kontrafaktisk historie. Eksempel: Kim Stanley Robinson: The Years of Rice and Salt.
  • Arthurian fantasy: Fantasy der tager udgangspunkt i myterne om Kong Arthur og ridderne om det Runde Bord. Eksempel: Marion Zimmer Bradley: Tågerne omkring Avalon.
  • Cyberpunk: Science fiction med fokus på informationsteknologi, oftest med et postmoderne verdensbillede. Eksempel: William Gibson: Neuromantiker.
  • Dark fantasy: Fantasy med stærke elementer af horror. Eksempel: Tim Powers: The Anubis Gates.
  • Dimensionsrejser: Historier hvor man kan rejse til parallelle virkeligheder der i større eller mindre grad adskiller sig fra vores, fx ved at verdenshistorien har gaft et andet forløb (se alternate history). Eksempel: Niels Søndergaard & Ole Comoll: Dimensionsdetektiven 1-3.
  • Dystopi: Historier om totalitære eller på anden måde ikke-ønskelige samfund, typisk placeret i fremtiden. Sammenlign med utopi. Eksempel: George Orwell: 1984.
  • First Contact: Science fiction der fokuserer på det første møde mellem mennesker og udenjordiske intelligensvæsener, oftest med fokus på kulturelle og fysiologiske forskelle. Se også invasion fra rummet. Eksempel: Erwin Neutzsky-Wulff: Havet.
  • Future history: En række fortællinger, ofte i form af noveller, der tilsammen giver et portræt af menneskehedens fremtidige historie over flere hundrede (eller millioner) år. Eksempel: Clifford D. Simak: Byen.
  • Gothic Romance: Betegnelse brugt for ældre romaner med et skær af det overnaturlige, fx i form af spøgelser. Ville i dag kaldes magisk realisme. Eksempel: Emily Bronté: Stormfulde højder.
  • Heroic fantasy: se sword & sorcery. High fantasy: Betegnelse for episk fantasy der foregår i detaljerede, opdigtede verdener. Eksempel: J.R.R. Tolkien: Ringenes herre.
  • Historical fantasy: Fantasy der foregår i historisk tid tilsat en smule magi, men i øvrigt uden afvigelser fra verdenshistorien som vi kender den. Eksempel: Tim Powers: The Drawing of the Dark.
  • Hård science fiction: Science fiction med stærkt fokus på videnskabelig korrekthed og videnskabelige eller teknologiske problemstillinger. Undertiden kaldt "ingeniør-sf". Sammenlign med New Wave. Eksempel: Arthur C. Clarke: Fontænerne i Edens have.
  • Invasion fra rummet: Historier om hvordan Jorden bliver invaderet af rumvæsener fra Mars eller andre steder. Eksempel: H.G. Wells: Klodernes kamp.
  • Katastrofe-sf: Jorden trues eller ødelægges af diverse kosmiske naturkatastrofer, fx meteorer, kometer, solaktivitet eller polvendinger. Slutter ofte som post-holocaust. Eksempel: Filmen Deep Impact.
  • Kontrafaktisk historie: Se alternate history.
  • Mad scientist: Science fiction der handler om videnskabsmænd og/eller deres opfindelser der løber løbsk og truer menneskeheden. Eksempel: Robert Louis Stevenson: Dr. Jekyll & Mr. Hyde.
  • Magisk realisme: Mainstream-litteratur med en snert af noget overnaturligt. Eksempel: Isabel Allende: Åndernes hus.
  • Military sf: Science fiction med fokus på krig i rummet og på hovedpersonernes militære karrierer. Eksempel: Lois McMaster Bujold: Vorkosigan- bøgerne.
  • Mythological fantasy: Fantasy baseret på gudemyter fra diverse kulturer. Eksempel: Tegneserien Valhalla af Peter Madsen og skiftende forfattere.
  • New Wave: En retning inden for science fiction med rødder i 60'ernes alrenative kulturer og fokus på de ‘bløde' videnskaber som psykologi og etnologi. Ofte med stærkt surrealistiske træk. Kaldes også blød science fiction. Eksempel: Samuel R. Delany: Skæringspunktet.
  • Planetary romance: Science fiction med fokus på eventyrlige oplevelser på fremmede, eksotiske og typisk lavteknologiske planeter. En slags afløser for kolonitidens beretninger om eventyrlige rejser i Indien eller Afrika. Eksempel: Edgar Rice Burroughs' John Carter-bøger.
  • Post-holocaust: Science fiction-genre der foregår på Jorden efter civilisationens sammenbrud (ofte forårsaget af krig eller andre menneskeskabte katastrofer). Eksempel: Niels E. Nielsen: To sole stod op. En ‘hyggelig' engelsk variant kaldes cozy catastrophy (eksempel: Brian Aldiss: Gråskæg).
  • Primordial sf: Betegnelse for science fiction og science fiction-lignende tekster fra før industrialismen. Også kaldet ur-sf. Eksempel: Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse.
  • Psi-fi: Betegnelse der af og til bruges om science fiction der fokuserer på ESP, telepati, telekinese og andre psioniske evner. Eksempel: Alfred Bester: Tankepoliti.
  • Retro sf: Science fiction der bevidst efterligner klassiske værker uden hensyn til senere teknologiske og videnskabelige fremskridt. Se også retro-sf. Eksempel: Colin Greenland: Den ny Alice.
  • Satire: Der findes stort set ikke en undergenre af science fiction eller fantasy der ikke har affødt satirer. Man kan diskutere om disse værker tilhører de genrer de satiriserer over eller udgør en undergenre i sig selv. Eksempel: Filmen Mars Attacks.
  • Science fantasy: Science fiction med stærke fantasy-elementer eller omvendt. Eksempler: Star Wars, Gene Wolfe: Bogen om den nye sol.
  • Scientific romance: Gammel betegnelse brugt om tidlige sf-værker af bl.a. Jules Verne og H.G. Wells. Eksempel: Vilhelm Bergsøe: Flyvefisken " Prometeus".
  • Sci-fi: Pop-betegnelse for science fiction. Ofte brugt til at betegne mindre seriøs science fiction som kendt fra tv og film, fx Star Trek og Independence Day.
  • Secret history: Historier der postulerer at den virkelige verdenshistorie på afgørende punkter adskiller sig fra hvad der står i historiebøgerne, fx at hemmelige selskaber har styret menneskehedens udvikling. Sammenlign med alternate history. Eksempel: Mary Gentle: Ash – A Secret History.
  • Space opera: Science fiction der foregår i en fremtid hvor menneskeheden (og ofte at antal udenjordiske racer) har befolket mange planeter i Mælkevejen og/eller andre galakser. Navnet er afledet af "soap opera", navnet på de endeløse, lavkulturelle tv-serier der oprindeligt blev sponsoreret af sæbefabrikanter. Eksempel: Dan Simmons: Hyperion.
  • Steampunk: Variant af retro-sf der foregår i en version af 1800-tallet hvor teknologien er mere udviklet end det faktisk var tilfældet. En populær undergenre af alternate history. Eksempel: William Gibson & Bruce Sterling: The Difference Engine.
  • Superheroisme: Historier om folk med overmenneskelige evner erhvervet ved hjælp af teknologi, mutation eller overnaturlige fænomener.Kendes især fra tegneserier. Eksempler: Superman, X-Men.
  • Sword & sorcery: Fantasy-genre med fokus på ensomme heltes bedrifter i dystre eventyrverdener. Har sine rødder i det gamle magasin Weird Tales. Kaldes også heroic fantasy. Eksempel: Robert E. Howard: Conan the Barbarian.
  • Tekno-thriller: Nutids-thriller med elementer af science fiction, typisk i form af lettere fremskrevet teknologi. Eksempel: Diverse James Bond-film.
  • Tidsrejser: Historier hvor man, ad teknologisk eller magisk vej, kan rejse i tiden. En hovedvariant beskæftiger sig med de mulige kausale paradokser der kan opstå, mens en anden handler om at placere nutidsmennesker i en kendt, historisk fortid (som måske derefter, som ved alternate history, afviger fra verdenshistorien). Eksempler: Isaac Asimov: Evigheden er forbi, Connie Willis: Doomsday Book.
  • Urban Fantasy: Fantasy der foregår i en nutid hvor magi og overnaturlige væsener findes i det skjulte. Eksempler: Filmen Highlander, J.K. Rowling: Harry Potter-bøgerne, tv-serien Buffy the Vampire Slayer.
  • Ur-sf: Se primordial sf.
  • Utopi: Historier der beskriver idealsamfund som normalt er placeret i fremtiden eller afsides geografiske lokationer. Sammenlign med dystopi. Eksempel: Tommaso Campanella: Solstaden.