Filmmesse på CPHPIX – Aflyst

Update: Arrangørerne har valgt at aflyse/udskyde filmmessen

I forbindelse med filmfestivallen CPHPIX afholdes der lørdag den 21.apr en filmmesse, hvorpå også Fantastik vil have en stand

Læs mere på:

http://www.cphpix.dk/p/film.lasso?ser=1558&s=2012044

og

https://www.facebook.com/filmmesse

Udgivet i Arrangementer | Skriv en kommentar

Lego Zombie Movie

I forbindelse med at jeg sidder og googler efter illustrationer til næste nummer af Himmelskibet, dukkede følgende lille film op i søgeresultatet. Ikke lige det jeg søgte, men bestemt noget der er værd at dele.

Udgivet i Link | Skriv en kommentar

Niels Klims underjordiske rejse

På Dr.dk/bonanza kan man finde tv-dramatisering af Ludvig Holberg’s roman om Niels Klim. Den blev vist på Dansk tv første gang i 1984, og fortæller om Niels Klim der falder igennem en sprække i jorden og derigennem kommer til  planeten Utopia.

Miniserien er instrueret af Kaspar Rostrup, og han har skrevet manuskriptet i samarbejde med Kaj Nissen. Frits Helmuth har rollen som Niels Klim og som historiens fortæller

1 del
2 del
3 del

Udgivet i Link | 1 kommentar

Fyldepennen – Fantasy ebog

Forfattersiden Fyldepennen havde i 2011 en skrivekonkurrence hvor temaet var Fantasy. På deres hjemmeside kan man gratis hente alle konkurrence bidragene i en samlet ebog. I alt 30 noveller er samlet i denne udgivelse med et samlet sideantal på over 900 sider. Vindernovellen var Signe Fahl “Nøkkens spil” som er den novelle der indleder ebogen.

Bogen kan hentes på:
http://www.fyldepennen.dk/konkurrence/

Udgivet i Link | Tagget | Skriv en kommentar

Steampunk Magazine

Steampunk Magazine er et magasin der indeholder artikler, interviews og noveller i Steampunk genren.  Det trykte udgave af magasinet koster omkring 8$, plus sikkert en pæn del i porto, men PDF udgaver af magasinet kan downloadeds gratis fra deres hjemmeside. Nummer 8 er på 112 sider så her er rig mulighed for at dykke ned i denne genre.

http://www.steampunkmagazine.com

Udgivet i Fanzines | Skriv en kommentar

Nyt hjemmeside design

Det har længe været et ønske, at vi skulle have et nyt design på hjemmesiden, og vi har også gerne ville gøre den mere dynamisk. Siden starten har hjemmesiden været vedligeholdt direkte ved at ændre på html-koden, og det har kun været få, der har haft adgang til at opdatere. Det var fra starten planen, at vi ville have siden lagt over i en Content Management System (CMS), men arbejdet med dette kom ikke rigtigt fra land. Vi har derfor nu valgt at lægge siden over i en WordPress-blog. Dette har en lang række fordele, bl.a. er det let at give adgang til at flere kan opdatere, og vi kan gøre brug af alle de forskellige muligheder, som er indbygget i WordPress. De elementer, vi i første omgang har valgt, er en ny kalender funktion, en funktion der viser den næste måneds arrangementer, men hvor man også kan bladre frem i tiden via kalenderen.
Vores link lister på den gamle side var ikke særligt opdateret, og en gennemgang viste, at mange af linksne nu var døde. I stedet for at forsætte med disse lister, så er de alle lagt ind i en liste, og på forsiden vises nu to tilfældige links hver gang man kommer ind på siden. Dette er igen med til at give dynamik på siden, men giver også det enkle link mere fokus.

Et RSS-feed sørger for at linke til de nyeste anmeldelser fra Himmelskibets anmelderblog, hvilket dermed er med til at binde de to hjemmesider sammen.

Endeligt er et også et håb, at ved at gå over til blog formatet, så vil vi også blive bedre til at sørge for at få bragt nyheder fra Fantastikkens verden på siden, hvilket igen kan gøre den mere levende og et besøg værd 🙂

Det er ikke nødvendigvis alt fra den gamle side, der bliver flyttet over, for den gamle side var ved at være godt rodet, så en oprydning var også tiltrængt. Efter flytningen vil vi nu begynde at gennemgå de enkelte tekster på siden, således de også bliver opdateret.

Du er velkommen til at sende kommentarer til webmaster@fantastik.dk hvis du har kommentarer til den nye side, eller du kan skrive på internet listen på mailforummet.

Udgivet i Foreningen Fantastik | Skriv en kommentar