Videnskabsgruppen

Den fantastiske virkelighed
Som bekendt overgår virkeligheden fantasien. Sandheden er mere besynderlig end det fiktive. Hvordan kan det være? Jo, det er fordi virkeligheden er så fantastisk at menneskets forestillingsevne ofte har problemer med at holde trit med den. I foreningen Fantastik vil vi gerne hjælpe hinanden med at holde os selv og andre ajour med alt hvad der er fantastisk, og dét inkluderer de mere fantastiske aspekter af virkelighed. Både fakta og spekulation. Til det formål har vi den fortløbende artikel-serie “Den Fantastiske Virkelighed” i vores tidsskrift, Himmelskibet, og vil supplere med artikler og links her på siden. Det omhandler mest rumfart og ny teknologi og videnskab, men også mange andre fantastiske aspekter af virkeligheden vil blive nævnt her. Hvis du hører om noget fascinerende, så send os en besked.
Mailliste
Maillisten anvendes til diskussioner om de fantastiske aspekter af virkeligheden, f.eks. ny teknologi, videnskab, rumfart m.v.Endvidere anvendes listen til diskussion af artikler i Himmelskibet produceret under overskriften “Den fantastiske virkelighed”.

Artikler m.v. koordineres med redaktionsgruppen. Generelle arrangementer koordineres evt. med arrangement-gruppen og kan annonceres på announce-listen.