Nyt hjemmeside design

Det har længe været et ønske, at vi skulle have et nyt design på hjemmesiden, og vi har også gerne ville gøre den mere dynamisk. Siden starten har hjemmesiden været vedligeholdt direkte ved at ændre på html-koden, og det har kun været få, der har haft adgang til at opdatere. Det var fra starten planen, at vi ville have siden lagt over i en Content Management System (CMS), men arbejdet med dette kom ikke rigtigt fra land. Vi har derfor nu valgt at lægge siden over i en WordPress-blog. Dette har en lang række fordele, bl.a. er det let at give adgang til at flere kan opdatere, og vi kan gøre brug af alle de forskellige muligheder, som er indbygget i WordPress. De elementer, vi i første omgang har valgt, er en ny kalender funktion, en funktion der viser den næste måneds arrangementer, men hvor man også kan bladre frem i tiden via kalenderen.
Vores link lister på den gamle side var ikke særligt opdateret, og en gennemgang viste, at mange af linksne nu var døde. I stedet for at forsætte med disse lister, så er de alle lagt ind i en liste, og på forsiden vises nu to tilfældige links hver gang man kommer ind på siden. Dette er igen med til at give dynamik på siden, men giver også det enkle link mere fokus.

Et RSS-feed sørger for at linke til de nyeste anmeldelser fra Himmelskibets anmelderblog, hvilket dermed er med til at binde de to hjemmesider sammen.

Endeligt er et også et håb, at ved at gå over til blog formatet, så vil vi også blive bedre til at sørge for at få bragt nyheder fra Fantastikkens verden på siden, hvilket igen kan gøre den mere levende og et besøg værd :-)

Det er ikke nødvendigvis alt fra den gamle side, der bliver flyttet over, for den gamle side var ved at være godt rodet, så en oprydning var også tiltrængt. Efter flytningen vil vi nu begynde at gennemgå de enkelte tekster på siden, således de også bliver opdateret.

Du er velkommen til at sende kommentarer til webmaster@fantastik.dk hvis du har kommentarer til den nye side, eller du kan skrive på internet listen på mailforummet.

Dette indlæg blev udgivet i Foreningen Fantastik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>