Grindhouse filmfestival

Berygtede titler som Ilsa She-Wolf of the SS og Pieces er på programmet, når Husets Biograf byder på grindhouse filmfestivalen Faces in the Dark den 31. maj og 1.-2. juni.

Festivalen præsenterer otte klassiske grindhouse-titler fra Europa, USA og Hongkong fyldt med sex, vold og perversioner. Det bliver med garanti ikke mere politisk ukorrekt!

Alle film vises i 35 mm. udgaver med engelsk tale eller engelske undertekster. Før hver film vises trailers i 35 mm., og der vil være salg af filmplakater i caféen.

Her er det fulde program:

Fredag 31. maj
19:30 – ILSA HAREM KEEPER OF OIL SHEIKS
21:30 – ILSA SHE-WOLF OF THE SS

Lørdag 1. juni
18:00 – WHEN THE SCREAMING STOPS
20:00 – PIECES
22:00 – SHOCK

Søndag 2. juni
14:00 – INVASION OF BLOOD FARMERS
16:00 – HUMAN TORNADO
18:00 – ROBOTRIX

Billetpriser:
50 kr. per film
70 kr. for alle film på samme dag
150 kr. for alle film over tre dage

Udgivet i Arrangementer | Tagget , | Skriv en kommentar

Referat fra generalforsamling

Så er referatet fra dette års generalforsamling blevet lagt op på hjemmesiden.

Det kan læses her.

Udgivet i Foreningen Fantastik | Skriv en kommentar

Estisk sci-fi i Husets Biograf

Hvis du er nysgerrig efter at få opklaret, hvordan en science fiction-film fra Estland ser ud, så er chancen dér, når Husets Biograf viser Dead Mountaineer’s Hotel onsdag den 17. april kl. 19.30.

Filmen er fra 1979 og vises i samarbejde med Estlands ambassade. Tristan Priimägi fra det estiske filminstitut introducerer filmen, der er instrueret af Grigori Kromanov.

Klik her for yderligere oplysninger om arrangementet.

Arrangementets Facebook-side.

Anmeldelse af filmen skrevet af Tue Sørensen.

Udgivet i Arrangementer | Tagget , | Skriv en kommentar

Ordinær generalforsamling i foreningen Fantastik

Dato: Torsdag den 11. april kl. 19.00. Sted: Valby Kulturhus

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Godkendelse af regnskab
5. Budget gennemgang, herunder kontingentfastsættelse.
6. Forslag fra bestyrelsen
7. Indkomne forslag
8. Valg af bestyrelse og suppleanter.
8a. Valg af formand
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
10. Eventuelt

Yderligere punkter/forslag skal stilles til bestyrelsen på kasserer@fantastik.dk senest 28. marts.

Udgivet i Foreningen Fantastik | Skriv en kommentar

Himmelskibet 35

Himmelskibet nr. 35 blev sent rundt til medlemmer og abonnenter for en uges tid siden. Listen over forfattere der har bidraget med noveller til dette nummer består denne gang af Manfred Christiansen, Kenneth Krabat, Peter Ravn Rasmussen, Flemming R.P. Rasch og Lars Ahn Pedersen.

Deadlinen for næste nummer er 1 april.

Udgivet i Himmelskibet | Skriv en kommentar

Fantask Spilfestival

Fantask afholder spilfestival for niende gang lørdag den 23. marts 2013 på  Kulturstation Vanløse. Et event hvor man kan stifte bekendtskab med  årets bedste spil. Det bliver et brag af en dag!

Spilfestival er for alle, som kunne tænke sig at snuse til tidens  nyeste og bedste spil. Nysgerrige børn og forældre kan prøve at spille  rollespil (bl.a. Ulvevinter) for første gang. Der er masser af brætspil  i alle afskygninger, både for de mindste og for de mere erfarne, der  er figurmaleworkshop, det populære Magic the Gathering spil og meget  andet.

Arrangementet varer fra kl. 10 om formiddagen til kl.18 om aftenen,  og det koster kun en tyver at komme ind.

Flere informationer og program på www.spilfestival.dk

Udgivet i Arrangementer | Skriv en kommentar

Konkurrence – Oppe på Valmuebakken

Himmelskibet har fået plakater og fribilletter til den nye Studio Ghibli-tegnefilm Oppe på Valmuebakken, som har premiere 21. marts. Dem udlodder vi nu til bladets læsere og andre interesserede.
Oppe på Valmuebakken foregår i en forstad til Tokyo i 1963, hvor vi følger den unge pige Umi, der bor og arbejder på pensionatet på Valmuebakken. Hun møder drengen Shunn, der kæmper for at bevare gymnasiets gamle klubhus, der står for at blive revet ned. Der spirer varme følelser mellem de to, men skygger fra fortiden kan vise sig at gøre deres kærlighed umulig.
Vi udlodder 4 x plakater + dobbelt fribillet blandt dem der kan svare på følgende spørgsmål:
Oppe på Valmuebakken er instrueret af Goro Miyazaki. Hvad hedder hans mere berømte far?
Sendt svaret til himmelskibet@fantastik.dk senest søndag d. 24/3. Vinderne kan hente plakater og billetter i Blågårdens Bibliotek mandag d. 25, hvor Gratisbiografen Laterna Magika kl. 19.30 viser filmen Total Recall (2012) eller efter aftale. Man kan også få billetterne tilsendt, men vi sender ikke plakater.
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Læsegruppen på cafemøderne

Vi forsøger os nu med at lave læsegruppen om, så vi mødes 1-2 timer inden cafemøderne. Planen er at vi veksler mellem romaner og noveller, så der er god tid til at læse romanerne. Første gang bliver 20/2 (på Cafe Asta), hvor den står på Kim Stanley Robinsons roman 2312. Titler bliver lagt på kalenderen, efterhånden som de bliver aftalt. Kom og diskuter med, eller lyt med, hvis du ikke har læst!

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Den Fantastiske Kultfilm Kviz

Team Mjødhornet var aldeles suveræne, da der var premiere på Den Fantastiske Kultfilm Kviz, som blev holdt i Husets Biograf i København. Quizzen er et nyt samarbejde mellem foreningen Fantastik og Huset, og tre hold havde valgt at deltage ud i dysten om, hvem der ved mest om film med science fiction-, fantasy-, horror- og andre fantastiske elementer.

Den disciplin brillerede Team Mjødhornet som nævnt i, mens Filmstationen indtog en flot andenplads, og Dr. No’s Party Crashers sluttede på tredjepladsen. Sidstnævnte høstede dog et ekstra point, fordi en af holdets deltagere kunne berette, at hun engang havde været til samme fest som Sven-Ole Thorsen, der var svaret på spørgsmålet: Hvilken dansk skuespiller er med i Running Man?

Som afslutning på aftenen viste Jack Stevenson fra Husets Biograf sin samling af Scopitone-film, der var foreløberen for musikvideoen, blot indspillet på 16 mm. film og med 60’er idoler som Kay Starr, Mario Lanza og Vivi Bak (billedet) – “den danske Brigitte Bardot”, som hittede i Tyskland. Det er planen, at der også vil blive vist film efter fremtidige quizzer.

Næste quiz finder sted torsdag den 28. februar kl. 19. Dørene åbnes kl. 18.30, og det koster 20 kr. at deltage. Hvis du ikke har nogen at være sammen med, skal vi nok finde et hold til dig.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , | 1 kommentar

Niels Klim-prisen 2012

I 2013 bliver Niels Klim-prisen for anden gang uddelt til den bedste kortere science fiction på dansk fra året før. Kortere betyder i denne sammenhæng “mindre end 40.000 ord”, fordelt på 3 kategorier. Alle tekster, der opfylder ovenstående krav, er interessante at læse i denne sammenhæg. Der fremstilles løbende en liste over disse.

Nomineringer vil finde sted 15. november – 15. februar. Afstemning vil finde sted 1. marts – 30. marts. Du kan hjælpe ved at give et praj om tekster du opdager, og ved at nominere og stemme. Læs mere om dette, om reglerne osv. her:

http://www.ommadawn.dk/nk2012/

[Billede taget af Niels Dalgaard.]

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar